Alle databaser er udviklet med programmet Microsoft Access, som er verdens mest udbredte databaseprogram og en del af Office-pakken.

Programmet giver mulighed for at lave en grafisk og brugervenlig brugerflade til databasen, så betjening og indtastning bliver så nem og sikker som mulig.

Data kan let exporteres til og integreres med andre programmer som Excel og Word.

Kapacitet i Accessdatabaser

Access databaser kan indeholde op til 2gb data. Det er en stor mængde data og svarer typisk til flere millioner poster.
Databasen klare dette uden problemer. Kapacitetsbegrænsningen i Access skyldes sjældent datamængden, men antallet samtidige brugere i databasen. Se nedenfor.

Flerbrugermiljø

Access databaser kan bruges i flerbrugermiljøer med 2-50 brugere, hvis databasen er korrekt opbygget. Accessdatabasers ydeevne i flerbrugermiljøer afhænger af databasens type, netværkskomponenternes hastighed m.m. men er oftest fuldt tilstrækkelig til mindre til mellemstore databaser.

Skal databasen bruges i endnu større sammenhænge, vil det være mere hensigtsmæssigt at bruge en client-server database som MSSQLMSSQL Express eller MySQL. Disse er mere kraftfulde databaser bygget til store projekter, til at køre større hjemmesider på m.m. Det kan ofte være et større programmeringsarbejde at skabe brugerfladen til disse databaser. Dog kan Access faktisk fungere som brugerflade for disse databaser også, hvorved man høster nogle af fordelene ved client-server-strukturen og samtidig kan bruge den velkendte Access-brugerflade.

Sikkerhed

Access er en filbaseret database, hvilket betyder at databasen består af bare én fil.
Dette er i modstæning til en client-server database, som er en større og mere komplekst databasetype, som er et program der kører på en server og består af en række mapper og filer.
At en Access-database er bare én fil har en række fordele og nogle ulemper.
Fordelene er

– Lave udviklingsomkostninger
– Lave supportomkostninger
– Ikke behov for serverdrift
– Portabilitet
– Nem adgang til databasefilen
– Let at lave backup

 

Backup

Backup laves ved simpelthen at kopiere databasefilen og placere den på et sikkert sted.
Det anbefales at have en fast rutine og gøre dette regelmæssigt.